| START | TURFORSLAG | KORT | BOOKING | LINKS | JASØ REJSER |  
 

  FRAGTSKIBSREJSER  
 
At rejse med fragtskib er i dag en af de få muligheder for individuel rejseform, som formidler afslapning og eventyr på samme tid.

Som gæst ombord på et fragtskib, hvis primære formål er at transportere gods på tværs af alverdens have, vil du blive påvirket af en masse nye indtryk. Du vil erfare, at en fragtskibsrejse i dag er en fascinerende oplevelse, og vi gør det muligt for dig, at komme tæt på livet ombord.

Nyd kommandobroens natlige atmosfære: de dæmpede kontrollys, svagt oplyste søkort på kortbordet, den stille snak i mørket med den vagthavende, alt imens skibet arbejder sig mod fjerne mål i den sorte nat.
Fragtskibs rejser adskiller sig på mange måder fra skibsrejser med passagerskibe. På fragtskibene er der ingen tøjtvang og ingen shows.

Du kan desuden se dig omkring i havnene, helt på egen hånd.
Kaptajnen og besætningen vil ofte være i stand til at give dig råd om, hvad du bør se i de forskellige havnebyer.

Afveksling er der nok af ombord: Vær med når skibet skal lægge an i havnen eller oplev spændingen ved flodsejlads.

Følg med i manøvrerne på nærmeste hold, hvordan kaptajnen på den mindste plads får lagt skibet til kajs eller få i de ledige stunder forklaret navigationens mysterier

At telefonere fra skibet er muligt via skibstelefonen. Hvordan? Det får du forklaret ombord, og samtidig får de oplysninger omkring andre ting, der vedrører skibet.

Også romantik finder du ombord. En uforglemmelig oplevelse kan det være, at ligge en hel nat eller længere med stoppede motorer i den endeløse isørken i den Botniske Bugt for at vente på isbryderen. Fuldstændig stilhed hersker ombord, kun vinden synger sin dystre melodi, mens den piber udover den uendelige og meter tykke isflage.
At betragte et sådant naturskuespil i timevis, er at sammenligne med en afrikansk ørkens uendelighed, eller den sydlige halvkugles oceaner, giver erindringen om for længst glemte eventyr om evig vinter, is, sne og hemmelige huler.

Man trækker sig herefter tilbage til sit kammer, tager en slurk af romtoddyen, og man har fået en ny fornemmelse for naturens uendelighed.

At ankre op i en flodmunding til en afrikansk havn for at vente på en fri plads i havnen, kan også beskrives som en romantisk oplevelse.

Fra dækket betragter du den blodrøde solnedgang bag den palmebestrøede strand, mens en blid brise bærer røgen fra de åbne ildsteder og den tunge duft fra den blomstrende natur ind over skibet.

Sådanne øjeblikke kan også opleves i vor tid, når blot man holder udkig efter dem. Du vil efter en fragtskibsrejse tage en række forskellige indtryk med dig hjem. Indtryk der beriger din tilværelse, og gør den en smule mere spændende.

 
     

 
JASØ Rejser
 
   
Copyright © 2008
JASØ Rejser
Sønderlandevej 1B - 6270 Tønder
E-mail: jasoerejser@jasoerejser.dk
Tlf.: +45 7472 2518
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1159

Update: 1-01-2009 15:33
Design by ONEZ